Enterprise Marine EM 43 fra 2007

  • Smukt italiensk design med elegante linjer, høj komfort og eksklusive detaljer.
  • To moderne og velholdte Volvo Penta-motorer, som netop er fuldt serviceret og kun har 677 driftstimer.
  • Velegnet til flodsejlads i Europa – højden kan reduceres til 3,45 meter, hvilket er usædvanligt for en flybridgebåd i denne størrelse.
  • Omfattende ekstraudstyr, herunder trådløs fjernbetjening til motorer og thrustere, skjult Smart-TV med elektrisk hejs, hydraulisk kombineret landgangsbro og jollekran, diesel generator, centralt klimaanlæg OG oliefyr.
  • Dokumenteret dansk moms – købskvittering med udspecificeret moms medfølger.

Oversigt

Om Båden

Om Værftet

Udstyr

Om Båden

Letta er en flybridge motorbåd af mærket Enterprise Marine EM 43 i flot italiensk design. Båden er produceret i Forli (Emilia-Romagna) tæt på Adriaterhavet. Letta er skrog nummer 609 fra 2007, og er værftets første model med Volvo Penta's D6-435 common rail dieselmotor med fuld digital kontrol. Denne motorserie er kendetegnet ved at være mindre støjende og vibrerende samt have en renere forbrænding med lavere brændstofforbrug end forgængerne.

Båden er 13,76 meter lang (skroglængde 13,22 meter), 4,22 meter bred (skrogbredde 4,19 meter), stikker 1,22 meter, vejer ca. 14 ton og drives af to motorer på 435 hk hver med faste propelaksler. Højde over vandlinje kan reduceres til 3,45 ved gennemsejling af de franske floder og kanaler med deres tunneler og lave broer hvis man vil til Middelhavet. Dette er meget usædvanligt for en moderne flybridge motorbåd i den størrelse.

Båden er yderst smagfuldt apteret. Den lyse salon har en halvrund siddegruppe i læder omkranset af højglans lakeret træpaneler, et højde justerbart bord der kan foldes yderligere ud samt en mindre siddegruppe overfor i matchende læder. Bag skjult træpanel kan 40 tommer Samsung fjernsyn med Apple

TV hæves og sænkes via fjernbetjening. Der er desuden panel til justering af DVB-T antenne.

 

Letta er en flybridge motorbåd af mærket Enterprise Marine EM 43 i flot italiensk design. Båden er produceret i Forli (Emilia-Romagna) tæt på Adriaterhavet. Letta er skrog nummer 609 fra 2007, og er værftets første model med Volvo Penta's D6-435 common rail dieselmotor med fuld digital kontrol. Denne motorserie er kendetegnet ved at være mindre støjende og vibrerende samt have en renere forbrænding med lavere brændstofforbrug end forgængerne.

Båden er 13,76 meter lang (skroglængde 13,22 meter), 4,22 meter bred (skrogbredde 4,19 meter), stikker 1,22 meter, vejer ca. 14 ton og drives af to motorer på 435 hk hver med faste propelaksler. Højde over vandlinje kan reduceres til 3,45 ved gennemsejling af de franske floder og kanaler med deres tunneler og lave broer hvis man vil til Middelhavet. Dette er meget usædvanligt for en moderne flybridge motorbåd i den størrelse.

Båden er yderst smagfuldt apteret. Den lyse salon har en halvrund siddegruppe i læder omkranset af højglans lakeret træpaneler, et højde justerbart bord der kan foldes yderligere ud samt en mindre siddegruppe overfor i matchende læder. Bag skjult træpanel kan 40 tommer Samsung fjernsyn med Apple

TV hæves og sænkes via fjernbetjening. Der er desuden panel til justering af DVB-T antenne.

 

Salon har desuden rummeligt drink køleskab, to skabe samt særskilt glas og tallerken opbevaring. Der er ligeledes stuverum under begge siddegrupper. Båden har centralt klimaanlæg der kan fungere såvel som varmepumpe og aircondition med udtag og separat styring for salonen. Dertil kommer et dieselfyr der også har udtag og styring i salonen. Sidstnævnte kan bruges uden land strøm eller drift af bådens separate 5,5 kW diesel generator. Dette er f.eks. nyttigt ved klargøring på land i de køligere måneder men er også godt ved f.eks. ankerpladser i ydersæsonen. 

Fra salon er der direkte adgang til indendørs styreplads i matchende læder med hydraulisk rat, autopilot, thruster kontrol, stor kortplotter, VHF-radio, log, motorkontrol og instrumenter, trim-tabs, ankerspil, horn, lys samt øvrige elektriske installationer.

Overfor styreplads er der et stort pantry med elektriske kogeplader med tilhørende udsugning og mikroovn, køleskab, bestikskuffe samt adskillige skabe. Pantry nyder godt af generøs oven belysning fra forruder og salon. Der er desuden et koøje der kan åbnes samt udtage fra oliefyr til f.eks. morgenkaffe brygning på de lidt kølige morgener. Pantry har rigeligt med gulv og køkkenbord plads til to kokke.

I forlængelse af Pantry er der en oplyst fordelingsgang med døre til forkahyt (master), gæstekahyt og gæstebadeværelse. Gæstekahyt rummer en 140cm bred dobbeltseng, fuld ståhøjde, et rummeligt klædeskab, to separate opbevaringsskuffer samt udtag og kontrolpanel for klimaanlæg. Der er også el- og antenneudtag til f.eks. et ekstra TV. Gæstebadeværelse har, håndvask, lille skab, elektrisk toilet samt separat aflukkelig brusekabine.

Forkahyt har rigelig gulvplads, en meget rummelig skuffe under seng, to klædeskabe, en 160 cm bred dobbeltseng samt udtag og kontrolpanel for klimaanlæg. Dertil kommer el- og antenneudtag til f.eks. et ekstra TV. Der er også privat adgang til bådens største badeværelse med elektrisk toilet med keramisk kumme i husholdnings-størrelse, to skabe, aflukkelig brusekabine samt udtag fra dieselfyr.

Fra salon er der adgang til stort cockpit via glasskydedør i rustfri stålramme. Cockpit har teakdæk og et siddearrangement med hynder. Der kan mageligt sidde seks personer omkring det medfølgende cockpit bord, men der kan sagtens gøres plads til 10 spisende gæster. Cockpit har udtag fra dieselfyr og kan bruges i ydersæson ved brug af medfølgende kapel der har store plast-ruder som kan afskærmes med et simpelt velcro gardin-system.

Fra cockpit er der adgang til integreret badeplatform med indbygget håndbruser med varmt og koldt vand samt udtrækkelig badestige. Badeplatform kan rumme flere stole og et lille bord. Alternativt kan den hydrauliske og fjernbetjente landgangsbro, der også kan anvendes som jollekran, bruges som drinks- eller grillbord m.m.

Den brede trappe fra cockpit har teakbelagte trin der matches af belægning på flybridge som rummer udvendig styreplads med rat, motor kontrol og instrumenter, kontrol af agter og bov propel, kortplotter, autopilot, log, VHF-radio, trim-tabs, projektør joystick m.m. Hynder til halvrunde siddegruppe, solseng og styre-bænk matcher dem i cockpit. Flybridge rummer to skabe, håndvask med koldt vand samt solsejl der kan foldes ud og positioneres efter behov. Solseng kan omdannes til f.eks. spiseplads med folde bord og stole til 4 personer.

Bådens kraftige agter og bov propel (2016) kan betjenes med den trådløse fjernbetjening (2025) der også kontrollere de to hovedmaskiner ved havnemanøvre. Motorer samt gearkasser er netop (Oktober 2026) blevet fuldt serviceret af autoriseret Volvo Penta værksted og har kun gået 677 timer i alt. Udsatte dele er løbende blevet udskiftet så som turboer (2024 SB, 2026 BB), dynamoer (2026 SB & BB), saltvandspumpe (2025 SB) samt alle pulleys, tensioners, idlers og remme (2026 SB & BB).

Købskvittering med udspecificeret dansk Moms på båden haves.

Om værftet

Enterprise Marine er et italiensk boutiqueværft der blev grundlagt i 1984 af Nevio Forcellini. Det ligger tæt på Adriaterhavet i den mellemstore by Forli der også huser berømte Ferretti Yachts som bygger luksus motorbåde fra 50 fod og op. Det giver Enterprise Marine adgang til et lokalt arbejdsmarked med nogle af verdens absolut dygtigste bådsnedkere, marine installatører og skrogbyggerer.

I 1973 rejste Nevio Forcellini under sin uddannelse som ingeniør på et længere praktikophold hos Vosper Thorneycroft i England. Firmaet blev på dette tidspunkt anset som verdensførende indenfor glasfiber produktion. Han tog sine nyerhvervede færdigheder tilbage til Italien og blev en pioner i den blomstrende lystbådsbranche. Under skiftende ansættelser hos først Sudmarine og senere Centromarine, der var vigtige italienske værfter i perioden, fik han bygget sit første glasfiberskrog. Rygterne vil vide han brugte en træmotorbåd fra det famøse San Lorenzo værft som skabelon.

Han erhvervede sidenhen en licens til fremstilling af de engelske Sunquest både i Italien hvor stregerne blev sat af den legendariske marine-arkitekt John Bennett der arbejdede for bl.a. Fairline, Princess, Broom og Sealine. Nevio Forcellini begyndte at arbejde videre med bl.a. John Bennett's skroglinjer og frembragte egne designs for hans værft Enterprise Marine. Værftet har afholdt sig fra aktiv markedsføring og levet af mund-til-mund promovering. Det har derfor mest haft sin kundebase i Italien. Kunderne har til gengæld haft meget store valgmulighed da værftet ikke har bygget komponenter til lager.

Enterprise Marine fik, ligesom resten af Italien, en hård medfart under finanskrisen, og nybygningerne har været få efter 2021. Trods Nevio Forcellini efterhånden høje alder, findes virksomheden dog stadig og levere stadig visse services til ejere af deres både. Websitet kan tilgås på adressen: https://www.enterprisemarine.it/ 

 

Udstyr

Motor: 2 x Volvo Penta D6-435 common rail diesel med EVC-motorstyring

Dieseltank – 1260 liter, ferskvandstank 480 liter

RMC Boatcontroller – trådløs fjernstyring til motorer, samt bov og agterpropeller

Vetus bovpropel m. separat batteri

Vetus agterpropel m. separat batteri

Kompas: Silva på FB og Urania v. styreplads

Log/Lod Furuno FI 30

Kortplotter m. radar: Garmin GPSMap 4008 på FB / Garmin GPSMap 4012 på styreplads

Autopilot Furuno Navpilot

VHF m. DSC Simrad RS82 med station på styreplads og FB

Radio m. bluetooth Pioner musikanlæg med B&O højtalere i salon

Samsung SmartTV samt Apple TV med Glomex antenne – skjult installation med fjernbetjent elektrisk hejseværk

Vitrofrigo kæleboks i salon

Vitrofrigo køleskab i pantry

2 x el kogeplader – Schott Ceran

Elektrisk udsugning over kogeplade

Miele mikroovn

2 x el-toiletter tilsluttet holdingtank

Separate bruser kabiner i begge badeværelse samt agterbruser med varmt og koldt vand

Nyere diesel luftvarme m. udblæsning i cockpit, salon, pantry, master badeværelse

Dometic A/C og varmepumpe PCWM FCL 6001 – vand til vand varmeveksler m. kalorifere og Dometic TBS-MBS6 kontrolpanel i salon, gæstekahyt og forkahyt

V/K trykvandsanlæg

Idropi vandvarmer m. el-patron

Quick - elektrisk ankerspil – galvaniseret anker og kæde

Elektriske fortøjningsspil agter i begge sider

Hydrauliske trimflaps

Projektør

Vinduesviskere samt sprinkler

Hydraulisk landgangsbro – Opecmare m. fjernbetjening

Dynamica 5,5 kW 230V diesel generator med kontrolpanel i salon

Landstrømsinstallation med HFI agter samt Victron ladere

Pulverbaseret brandslukning i motorrum i grøn status

 

Kontakt